Vigerslev-ulykken er en jernbaneulykke, som skete 1. november 1919.

Tredjeklassesvognene bagerst i tog 168 fra Kalundborg var fyldt med unge mennesker med penge på lommen og i godt humør på vej til hovedstaden for at møde venner og familie og måske have et lille selskab. Toget, der var forsinket på grund af den megen trafik, skulle have passeret Vigerslev blokpost 20:35, men var der ikke før 20:50. Lige efter passagen stoppede toget, og overportør Hansen gik ud for at undersøge hvorfor. Årsagen var, at der var trukket i nødbremsen, da en 8 år gammel dreng havde åbnet en dør og var faldet ned på skinnerne. Dette var slet ikke så usædvanlig, i årene 1908-15 var så mange som 52 børn faldet ud af kørende tog i Danmark. Toget var nødt til at bakke for at finde drengen, og overportør Hansen forstod, at dette ville tage noget tid.

Dette var uheldigt, da Kalundborgtoget allerede var forsinket, et tog med brandslukningsudstyr holdt også ventende på at passere – det skulde assistere ved en stor brand i Køge. Det ekstra eksprestog fra Korsør ville også komme snart.

Så langt viste alle signaler rigtigt, og noget sikkerhedsproblem var endnu ikke opstået. Overportør Hansen ønskede imidlertid at give klarsignal til brandtoget, da det hastede med at få dette af sted. Han brød forseglingen, gav klarsignal til Køge-toget, gav samtidig stop til Kalundborg-toget; så langt alt vel. Det næste, han gjorde, var imidlertid hovedårsagen til ulykken, han gav af gammel vane samtidig klarsignal til blokposten ved Brøndbyøster, dette var noget de ofte gjorde under stor trafik for at slippe flere tog ind i blokafsnittet.

Han forstod umiddelbart med skræk, hvad han havde gjort, og forsøgte at nå blokposten i Brøndbyøster. De svarede ikke umiddelbart, da de stod ude for at se eksprestoget fra Korsør passere. Da de kom ind, kunne de bare beklage, at det var for sent at standse toget, og Hansen forstod, at hvert sekund talte. Han greb en rød signallygte og løb ud til Kalundborg-toget og bad det sætte sig i bevægelse fremad umiddelbart, derefter løb han bagud langs med sporet, mens han svingede lygten.

Drengen var fundet med begge ben brækket, men ellers i live. Moderen, en ældre bror og konduktørerne stod ved sporet med drengen, da de kunne se eksprestoget komme. I mellemtiden havde brandtoget til Køge krydset linjen.

Først i tog 8064 fra Korsør, kom P904, lokomotivet der var DSBs stolthed, konstrueret af Busse jr. og Dorph, bygget af Hanomag i Hannover 1907-08. Lokomotivet var i stand til at opnå hastigheder på indtil 160 km/t, det kaldtes ”den højbenede”, da den kun havde 2 drivaksler, men meget store hjul. Dette forårsagede problemer under acceleration med meget hjulspin og førte efter hvert til at nogle af disse maskiner blev bygget om. Bag lokomotivet kom en 2-akslet postvogn, en 4-akslet godsvogn og en 4-akslet personvogn.

Tog 168 fra Kalundborg var 398 meter fra signalet på Vigerslev, da det forsøgte at komme i gang. Til trods for at signalet viste stop og var synlig på lang afstand, til trods for at overportør Hansen kom løbende som en med sin lygte, og til trods for de bagerste lamper på Kalundborgtoget, gjorde eksprestoget ikke noget tegn til at standse. Dampen var slået fra, men ingen om bord i toget kunne mærke noget tegn på bremsning.

21:01 kørte eksprestog 8064 i god hastighed lige ind i bagenden af tog 168. Moderen med børnene, konduktørerne og den stakkels overportør Hansen var hjælpeløse vidner.

De fem bagerste to-akslede 3. klassevogne blev totalt ødelagte og kastet ned fra den 8 meter høje banedæmning. Derefter landet P904 med de tre første vogne ovenpå vragresterne. I de bagerste vogne på Kalundborg-toget blev 30 mennesker dræbt. Lokomotivfører og fyrbøder blev skoldet ihjel, yderligere 8 passagerer blev også dræbt i Korsørtoget. 27 passagerer blev alvorlig skadet, 58 i alt.

Brandtoget kom ikke videre, og frontlygterne lyste den groteske scene op. Dette var det eneste tilgængelige lys i lang tid, og selv om der var redningspersonel til stede, var det vanskelig at hjælpe folk i mørket.

På Hovedbanegården forstod de snart at noget var hændt, sammenstødet havde brudt telefon- og telegraflinjerne. De antog, at ulykken var alvorlig. En reporter fra Berlingske Tidende overhørte samtalen, lejede en bil og kørte i stor hast mod Vigerslev. Han ankom 45 minutter efter ulykken og var lamslået af det skrækkelige scenarie.

Næste dag, søndag 2. november, var en stor menneskemængde samlet ved ulykkesstedet. De døde og de skadede var blevet taget hånd om, men vognene og lokomotivet lå fremdeles i en eneste stor vragdynge. Mængden ødelagde snart gartneriet, der var så uheldig at være område for ulykken, ejeren fik 2600 kr. for skaden, bonden ved siden af fik 500 kr.

Totalt kostede ulykken 1.217.823,69 kr. – inklusive ødelæggelsen på tog og vogne.

Følgende tilfældigheder førte til ulykken og dens omfang:

• Det var skiftedag, som ledte til forsinkelser for Kalundborg-toget
• Af samme grund havde DSB indsat et ekstratog fra Korsør, nemlig 8064
• Ildebranden i Køge, der ledte til hastværket med at slippe redningstoget frem
• Drengen der faldt af toget
• At tog 168 bakkede i stedet for at blive holdende
• Men det mest afgørende: Overportør Hansens fejl med signalerne

Hansen blev den 12. november 1920 dømt til 2 måneders fængsel, på vanlig fængselsmad. Han beholdt sit arbejde og sin pension. DSBs stolthed (P904) blev repareret og sat i tjeneste igen. I 1943 blev den ombygget til PR904, men 32 år på dagen efter den første ulykken, var den på ny involveret i en ulykke, front mod front med et andet lokomotiv, og denne gang blev den ikke genopbygget.

• Aviser, dagblade mv. november 1920
• "Vigerslev-ulykken" af Eigil Christensen i "Jernbanehistorisk Årbog ´94" af Eigil Christensen og John Poulsen (red.). BaneBøger 1994.
• "På sporet 1847-1997" bind 2 af Steen Ousager. DSB Jernbanemuseet 1997.

• Jernbaneulykker

• Vigerslev-ulykken

Vorlage:Coor title dms

Kategori:Jernbaneulykker Kategori:Valby Kategori:Begivenheder i 1919